Haderslev Havn

Veterantog Haderslev-Vojens

Veterantoget kører mellem Vojens og Haderslev. Strækningen er på 13 km og varer ca. 45 - 50 min. Der er stop undervejs, så du har rig lejlighed til at nyde det smukke landskab, der blev skabt under den seneste istid. Samtidig kan du nyde tidligere tiders transportmiddel. Find vej:

Veterantog Haderslev-Vojens (Start Haderslev)
v/Nørregade 52
6100 Vojens

Tørning Mølle

Tørning Mølle er en af de største kulturperler i Sønderjylland og rummer borgbanken hvor den gamle Tørning-borg lå. Hertil kommer bygningskomplekset fra de sidste 500 års mølleri-virksomhed, med vandturbine mm. Stedet anvendes nu til koncerter, teater mv. Find vej:

Tørning Mølle
Tørningvej 6
6500 Vojens

Haderslev Golfklub

I Haderslev Golfklub har du muligheden for at spille golf uden i forvejen at have medlemskab af en golfklub og uden at have eget golfudstyr. Haderslev Golfklub råder over en spændende 9 hullers Pay & Play bane, som giver udfordringer til golfspillere på alle niveauer. Find vej:

Haderslev Golfklub
Viggo Carstensens Vej
6100 Haderslev

Ohlers Lertøjssamling

I Ehlers Lertøjssamling finder man keramik, der strækker sig fra middelalderen og op til vore dage. Her er også store samlinger af broderede navneklude, blikdåser/kagedåser, nipsenålepuder og etnografiske genstande. Find Vej:

Ehlers Lertøjssamling
Slotsgade 20
6100 Haderslev

Arkæologi Haderslev

Oplev Sønderjyllands historie fra ældre stenalder til nyere tid, bl.a. de første spor af mennesker i Danmark, Danmarks ældste grav, prægtige våbenfund fra Ejsbøl Mose og Hansborg Slot. Frilandsafdeling med oldtidsminder, bindings-værkshuse, mølle og smedje. Find vej

Arkæologi Haderslev
Dalgade 7
6100 Haderslev
 

Haderslev Domkirke - Vor Frue Kirke

Domkirken i Haderslev er byens vartegn. Den løfter sig markant over byens tage og skaber en helt særlig profil over byen. Domkirken er ikke et museum - den er i levende brug. Den rummer fin kirkekunst og er en seværdighed i national og international målestok. Find Vej

Haderslev Domkirke
Domkirkepladsen 3
6100 Haderslev