Haderslev Havn

Haderslev Havn i byens centrum

Haderslev Fjord er en ca. 15 km lang, smal og bugtet fjord, der skærer sig ind i Sønderjylland fra Lillebælt. Indsejlingen tager ca. 2 timer ved 6 knop. Her er konstant noget nyt at se på, og sejlturen gennem en af Danmarks smukkeste fjorde er utrolig flot. Haderslev Havn ligger midt i byens hjerte, med kort afstand til indkøbsmuligheder og oplevelser. Indsejlingen er uddybet til 3,5 meter og der er 2,5 meter dybt på pladserne.

Havnekort

Nogle få kilometer øst for Haderslev by, på fjordens sydside finder man landsbyen Starup, som omkring år 1050 var et vigtigt handelssted. Her ligger Starup Kirke, hvis ældste dele kan føres tilbage til 1100-tallet.

På nordsiden ligger mange butikker og supermarkeder inden for få minutters gang. I byen findes der mange små caféer, hvor det ofte spilles levende musik om aftenen. Byen har mange flotte restaurede huse, så en gåtur i byen er en god oplevelse.

Haderslev Havn Nord
Kommunal havn som er i dag under omdannelse fra erhvervs- og trafikhavn til et område med lystbådehavn, boliger og rekreative muligheder f.eks Street Dome. Grillpladser langs inderhavnen ligger med mulighed for læ på græs og grusarealet.

På Pakhuskajen ligger Fjordens Perle ”grillcafé” som også virker som servicecenter for gæstesejlerne i nordhavnen og hvor man betaler havnepenge og køber chipkort til el og bad. Der kan også betales i betalingsautomaten på Honnørkajen (kun kort).

Der findes gratis toiletter i en ny servicebygning på Pakhuskajen og betalings bad/toilet på Honnørkajen.

Haderslev Havn Syd – HSF mod vest og HSC mod øst.
På sydsiden ligger først Haderslevsejlclub (HSC) med autocamperplads, så kommer Haderslevsejlforening (HSF). 

Begge klubber har mange gode faciliteter og yder en god service og er lidt billigere end de kommunale pladser, da kommunen gerne vil støtte det frivillige arbejde. Se mere på deres hjemmesider.

Havnepenge

  0 - 10 m130 kr
10 - 12 m170 kr
12 - 14 m200 kr
14 - 350 kr

Der gives 2 dages rabat ved
forudbetaling for en uge.

Haderslev Havn

Adresse betalingsautomat:

Honnørkajen 1
6100 Haderslev
Tlf.: 74 58 45 95