Wilders Plads Marina

Wilders Plads Marina centralt i København

Hvem skulle tro, at en lystbådehavn midt i København kan været så fredfyldt, uden bilernes larm? Wilders Plads Marina er fyldt med historie og stemning, omgivet af kanalens smukke bygninger. Tårnet fra Vor Frelsers Kirke med den snoede trappe kan ses over hustagene - så er man på Christianshavn! Her er ofte rift om havnepladserne, så husk at bestille plads hos havnefogeden.

På selve marinaen ligger flere små, hyggelige caféer og restauranter. Og der er borde og bænke langs kajen, som er velegnet som spiseplads, hvis man selv vil stå for menuen. Området omkring kanalen byder på mange af storbyens oplevelser. Ud over de mange indkøbsmuligheder, ligger Operaen og Fristaden Christiania i gå-afstand.
Havnen er en populær lystbådehavn med mulighed for at bestille plads på forhånd. Der er begrænset plads til store skibe, så reserver i god tid i forvejen. 

BEMÆRK
Pr. 1/1 - 2024 skal al trafik til og fra Københavns Havn foregå gennem Industriløbet!

Broen ved Tranggraven

Der er en klap-bro over Christianshavns Kanal ved Trangraven. Denne åbnes én gang i timen fra 06:00 til 23:55. Der er spærretid på hverdage, hvor broen er nede fra kl. 07:25 til 9:00 og 15:25 til 17:30.
Læs om åbningstider og sejladsbestemmelser her
 

Havnepenge

Betaling efter bådens bredde

   0 - 2,8 m275 Kr
2,8 - 3,5 m325 Kr
3,5 - 4,0 m400 Kr
4,0 - 4,5 m450 Kr


Langskibspladser

 12 m -550 Kr

Pladsreservation:
Tlf. 40 96 37 72
eller via mail

Havnefoged

Thomas Bøgebjerg 

 

Wilders Plads Marina

Wilders Plads 11 A
1403 København K
Tlf.: 40 96 37 72

www.marina.wilders.dk
[email protected]