Udbyhøj Lystbådehavn

Udbyhøj Lystbådehavn ved Randers Fjord

Udbyhøj Lystbådehavn ligger smukt på nord siden af udmundingen af Randers Fjord ved et stort fuglereservat område. Så er det næsten allerede sagt: er du til natur, fiskeri på fjorden og fred og ro, er Udbyhøj Lystbådehavn et oplagt mål for den næste tur. Havnens nærmeste nabo er den børnevenlige badestrand, og er kåre i 2019 som Danmarks reneste badevand.

Udbyhøj Lystbådehavn gør noget særligt for børnefamilierne. Her er gratis udlån af grej i Grejbasen hvor vandkikkerter, redningsveste, fiskenet, spande og meget er til rådighed. Legepladsen er bygget som et sørverskib, der er nye gynger og mulighed for at lege på 'hval-skellettet'. Der er store boldbaner og på stranden en beachvolly-bane. Der er fri adgang til bålpladsen med siddepladser omkring. Er man medlem af Udbyhøj Havneforening, kan man leje havkajakker. Du kan også prøve at sove i et flydende shalter - husk at booke her.

Vil du på tur i området kan der lånes cykler på havnen.

Havnen ligger i udkanten af Udbyhøj – en by delt på hver side af fjorden, forbundet med en kabelfærge, som sejler efter behov. Der er indkøbsmuligheder på campingpladsen tæt ved, hvor du også kan leje joller til fiskeri, benytte legepladsen eller spille minigolf. Vil du videre ind til Randers er der kun 3 timers sejlads i et kønt område, hvor der er masser at kikke på med flere mindre havne undervejs.
 

Havnepenge

  0 - 10 m140 Kr
10 - 12 m160 Kr
12 - 15 m180 Kr

Både over 15 meter:
20 kr pr meter.
Gæster fra Frihavne: 25 kr.
Slæbested: 40 kr.

Gratis WiFi til alle gæster.
Login står på kvitteringen.

Autocampere er velkommen på Udbyhøj Lystbådehavn. Prisen er 160 kr pr overnatning og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.

Udbyhøj Lystbådehavn

Havnevej 56, Udbyhøj,
8970 Havndal
Tlf.: 20 47 36 82

Havnefoged

Christian Heibel Godsk
chg@randers.dk