Rønne lystbådehavn, Nørrekaas

Nørrekås er en moderne lystbådehavn med ca. 4000 overnatninger årligt.Havnen er i 2018 istandsat med nye flydebroer. Servicebygningen har faciliteter som toilet og bad, møntvask, samt serviceautomat med altid opdaterede vejrprognoser.

Der findes også en café, der sammen med havnefogeden servicerer gæstesejlerne. Legeplads og badestrand med badebro. Der er strøm og vand på alle broer, og hvor der ikke er et rødt skilt, er du velkommen som gæst. Inderhavnene kan også benyttes til motor- og sejlbåde op til 34 fod.

Havnen er nem og sikker at anløbe, men de 2 kompasafmærkninger, der markerer et stort klippe rev ca. 1,5 km nord for havnen, skal respekteres, idet der kun er ca. 1 meter vand over revet.

Centrum ligger kun 400 m fra havnen og Bornholms ”Hovedstad” byder på alt hvad en sejler kunne få brug for af indkøbsmuligheder, herunder også et hyggeligt restaurations og café miljø.

Byen er også centrum for al bustrafik på hele øen og cykel- og biludlejning ligger kun 2 minutters gang fra havnen. I og omkring Rønne finder du blandt meget andet, svømmehal, fine badestrande, 18 huls golfbane, bowlinghal, musikhus, museer, teater og biograf.  

Luk
Luk

Rønne Lystbådehavn Nørrekås

Bådehavnsvej 13
3700 Rønne

Tlf. 56 92 23 20

Send en mail