Øster Hurup Lystbådehavn byder velkommen

Kattegat-kystens port til Himmerland er Øster Hurup. Sommerparadiset for sejlere, som elsker en havn med stemning af fiskerihavn og stadig har en lille havns intime atmosfære. Her summer det af aktivitet fra fritidsfiskere og livet på kajen er præget af de mange grillpladser, som havnen har bygget af træ fra de gamle broer.

Gæstesejlerne også lægge til ved den nye flydebro midt i havnen, hvor der er 18 pladser til store både op til 16 meter. Husk at der er levende musik på havnen den sidste weekend i maj.

Havnen er ikke kun et yndet mål for sejlerne - besøgende fra campingpladsen og handelsbyen Øster Hurup sender en strøm af gæster til havnen. Her kan de nyde et måltid på Cafe Neptun eller ved Fiskebutikken som har udendørs servering.

Børnene elsker havnen for den dejlige badestrand med det lave vand,  og for krabbevæddeløbsbanen, som tiltrækker barnlige sjæle i alle aldre.

Himmerland rummer også mange muligheder for oplevelser og havnen har gratis cykler til gæster, der vil ud og se. Badestranden på begge sider af havnen er kendt som 'den blide strand', hvor man trygt kan boltre sig i bølgerne.

Havnen er en af de få, som stadig har en god, gammeldags bedding, så der er også mulighed for at komme på land.

Luk
Luk

Havnen 46, Øster Hurup
9560 Hadsund
Tlf.: 51 29 19 01


Send en email

Havnefoged

Brian Krogh Andersen

Havnefoged Brian Krogh Andersen

Havnepenge

  0 - 12 m150 Kr
12 - 15 m180 Kr
15 -260 Kr