Nivå Havn & Strandpark

Nivå Havn og Strandpark

Nivå Havn ligger bynært og samtidigt naturskønt, omgivet af fredede strandenge og skove. En lystbådehavn ved Øresunds travle farvand, som er et besøg værd. Havnen er opstået i en af de tidligere lergrave fra Nivå Teglværk, og arealerne på begge sider af havnen består af rørskove og strandenge. Her er rekreative områder for alle med rene badestrande og et rigt fugleliv. Strandparken omkring havnen er velbesøgt med badebroer og baner til beachvolley.

På Nivå Havn er der ishus, restaurant og Nivå Proviant og Bådtilbehør. Vil man handle mere, er nærmeste indkøbsmuligheder Nivå Centret, der ligger ca. 2 km fra havnen. Området er veludstyret med mange faciliteter, bl.a. borde / bænke og grillarealer. Lystbådehavnen har også gratis internet og fine bade- og toiletforhold.

Store dele af havnen er renoveret med nye flydebroer, 20 tons kran og ny mastekran. Her er etableret en vaskeplads og indkøbt en ny bådvogn med tilhørende stabelstativer.

Selv når det blæser, er der noget at se på med stor aktivitet af surfere og kitere – et utroligt flot syn. Ellers er der kort afstand til tog og bus, og de mange oplevelser omkring havnen. Besøg f.eks Nivå Samlingen eller Nivå Teglværk tæt på, eller hop på toget til Louisiana, Helsingør eller København.
Velkommen til Nivå Havn og Strandpark.

Læs mere

Havnepenge

  0 -  9 m180 Kr
  9 - 11m200 Kr
11 -240 Kr

Autocamper: 200 kr.
Betaling i automaten ved havnekontoret.

Pensionister og førtidspensionister:
120 kr. fra 15/8 til 15/5.
 

 

Havnefoged

Christian Illum Gadegaard
Tlf. 30 52 48 04

 

Nivå Havn & Strandpark

Nivå Havn & Strandpark 25
2990 Nivå
Nødtelefon: 21 52 39 04

[email protected]
www.nivaahavn.dk