Kaløvig Bådehavn
Kaløvig Bådelaug, lystbådehavn nær Århus
Lystbådehavnen, der ejes af Kaløvig Bådelaug, ligger i naturskønne omgivelser ca. 15 km. nord for Aarhus. Gæstesejlere kan anløbe pladser med grønt skilt forudsat at pladsbredden svarer til max. fartøjsbredden + fendere. Ledige pladser med rødt skilt må kun anløbes efter aftale med havnekaptajnen.
Gæsteleje betales i havnens betalingsautomat, der ligger ved bagindgangen til havnekontoret, hurtigst muligt efter anløb. Havnen er i øvrigt frihavn, så for gæster, hvis hjemhavn er med i frihavnsordningen, betaler kun miljøafgift.
Mangfoldige aktiviteter
Bådelauget byder på et stort udvalg af maritime aktiviteter for fritidsfiskere, junior- og ungdomssejlere, kapsejlere, pigesejlere, hyggesejlere, sejlerskole, havkajak roere og vinterbadere. Der er sauna med egen tilhørende badebro og vildmarksbad, som gæstesejlere også må benytte.
På lystbådehavnen ligger også Kaløvig Badehotel & Brasserie, hvor havnens gæster kan spise og nyde en forfriskning.
Velkommen til Kaløvig Havn.
Havnepenge
Priser pr døgn:
0 - 10 m | 120 DKK |
10 - | 150 DKK |
Frihavnsordning: 40 kr.
Autocamper: 120 kr.
Betaling for bad og vaskemaskine med havnekort, som købes i betalingsautomaten ved havnekontoret.
Autocampere
Autocampere er velkommen på Kaløvig Bådehavn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.