Juelsminde Havn & Marina - en velbesøgt lystbådehavn

En af Danmarks mest velbesøgte havne er Juelsminde. Og har man besøgt Juelsminde én gang, ved man hvorfor. Havnen ligger kun 200 meter fra centrum af byen med alle tænkelige indkøbsmuligheder. Selve havnen er et sandt Mekka af restauranter, isboder og fiskeforretning / bistro med eget røgeri. Her vil man være den bedste havn i Danmark og det kan mærkes på faciliteterne, som er i top. Juelsminde Havn & Marina blev kåret som 'Årets havn' i 2012 og byder alle gæstesejlere - store som små - velkommen til Juelsminde.

Det blå flag vejrer over havnen, som også er certificeret som Sikker Havn af Dansk Sejlunion. Der er to gode badestrande på begge sider af havnen.

Havnen er opdelt i 4 sektioner med i alt 500 pladser, så her er plads til alle. Du kan vælge, om du vil ligge i den mest livlige Gl. Havn eller i de mere rolige dele af havnen. Alle pladser med grønne skilte kan benyttes.

Aktiviteterne er mange for store og små børn med petanque bane, børnenes egen krabbebro, flotte grill arealer og rygeovn der kan benyttes efter aftale. Besøg også det nye havnemuseum, som fortæller havnens historie.



Luk
Luk

Havnen 6B
7130 Juelsminde
Tlf.: 75 69 35 81

Send en email

Havnefoged
Kem Kaas
Tlf 20 28 82 48

Havnefoged Kem Kaas

Havnepenge

  0 - 12 m150 kr
12 - 15 m175 kr
15 - 275 kr

Slæbested 25 kr pr bomløft.

Havnepenge kan betales i automaten eller til havnefogeden, som går rundt på broerne. I automaten kan købes kort til betaling af el på broerne. Kortet giver også adgang til baderum og havnens andre faciliteter.