Udbyhøj Lystbådehavn

Udbyhøj Lystbådehavn ved Randers Fjord

Udbyhøj Lystbådehavn ligger smukt på nordsiden af udmundingen af Randers Fjord ved et stort fuglereservat område. Så er det næsten allerede sagt: Er du til natur, kajak, fiskeri på fjorden og fred og ro, er Udbyhøj Lystbådehavn et oplagt mål. Naturen og historien omkring havnen er styrket med et formidlings Hot Spot i form af en Kanonbåd - en rørbeklædt flydende platform, hvor du sigten over Naturpark Randers Fjord kan beundres fra øverste dæk.
Havnens nærmeste nabo er den børnevenlige badestrand med noget af Danmarks reneste badevand. Et af de nye påfund udfor havnen er et 'Skolerev', hvor fiskeyngel kan trives. Børn kan vade til revet fra krabbebroen, se mere ved naturformidlingen på havnen.

Udbyhøj Lystbådehavn gør noget særligt for børnefamilierne. Her er gratis udlån af grej i Grejbasen hvor vandkikkerter, redningsveste, fiskenet, spande og meget er til rådighed. Legepladsen er bygget som et sørverskib, der er nye gynger og mulighed for at lege på 'hval-skellettet'. Der er store boldbaner og på stranden en beachvolly-bane. Der er fri adgang til bålpladsen med siddepladser omkring. Er man medlem af Udbyhøj Havneforening, kan man leje havkajakker. Du kan også prøve at sove i et flydende shalter - husk at booke her.

Vil du på tur i området kan der lånes cykler på havnen.

Havnen ligger i udkanten af Udbyhøj – en by delt på hver side af fjorden, forbundet med en kabelfærge, som sejler efter behov. Der er indkøbsmuligheder på campingpladsen tæt ved, hvor du også kan leje joller eller spille minigolf. Vil du videre ind til Randers er der kun 3 timers sejlads i et kønt område, hvor der er masser at kikke på med flere mindre havne undervejs.

Velkommen til Udbyhøj Lystbådehavn
 

Havnepenge

  0 - 10 m150 Kr
10 - 12 m170 Kr
12 - 15 m190 Kr

Gæster fra Frihavne: 35 kr.
Slæbested: 50 kr.

Gratis WiFi til alle gæster.
Login står på kvitteringen.

Autocampere er velkommen på Udbyhøj Lystbådehavn. Prisen er 200 kr. pr. overnatning og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.

Udbyhøj Lystbådehavn

Havnevej 56, Udbyhøj,
8970 Havndal
Tlf.: 20 47 36 82

Havnefoged

Christian Heibel Godsk
[email protected]