Gudhjem Havn

Gudhjem Havn i centrum

Gudhjem er en rigtige bornholmerhavn, sprængt ind i klippen, som stejlt rejser sig fra havnen og giver havnen og byen et særligt sydlandsk indtryk. Fra østhavnen er der færge til Christiansø og turen starter med sang over Gudhjem. Et kor tager nemlig opstilling ved Gudhjem Havn, når Christiansøfarten stævner ud. Her er også mulighed for guidet tur til helligdomsklipperne og Bornholms Kunstmuseum med turbåden Thor, der har fejret sit 100 års jubilæum.

Havnekort

Byen er en rigtig turistby medet hav af små og store butikker. Turistinformationen ligger på kajen og servicerer gæstesejlere med information om spisesteder, levende musik, indkøbsmuligheder, biograf, svømmehal, gallerier, kunsthåndværk (herunder glaspusteri) og museer, f.eks. Oluf Høst Museet, der ligger ved den vestlige havn.

Klipperne omkring havnene bruges flittigt til at nyde alt fra de røgede sild fra havnens røgeri, solbadning, til en dukkert i den blå Østersø.I den østlige havn er gæstesejlerne velkomne i alle bassiner, dog er to kajer reserveret Christiansøfarten og turbåden Thor.

Havnen har nye bade- og toiletfaciliteter, vaskeri og serviceautomat med altid opdaterede vejrprognoser samt koder til bad/toilet og trådløst internet.

Der er almindeligvis plads til alle gæstebåde, dog reduceres kapaciteten ved pålandsvind, da porten mellem inder- og yderbassinet lukkes, når pålandsvinden er over 10 m/s.
 

Havnepenge

    <  7 m137 kr
  7 - 10 m213 kr
10 - 13 m268 kr
13 - 16 m344 kr
16 - 20 m715 kr
20 - 30 m601 kr
30 - 852 kr

Prisen er inkl strøm, vand og bad.

Øvrige priser

Slæbestedet er gratis for ikke-hjemhørende både.

Rabat:
8-13 overnatninger overalt på Bornholm giver 2 overnatning gratis.
Ved 14 overnatning gives 14 ekstra overnatninger gratis.

 

Gudhjem Havn

Ejnar Mikkelsensvej 25
3760 Gudhjem
Tlf.: 56 92 23 36

gudhjemhavn@brk.dk