Faldsled Havn

Faldsled Havn nær det sydfynske Øhav

Faldsled Havn ligger godt beskyttet i Helnæs Bugt i Lillebælt. Lystbådehavnen besøges ofte af folk med lyst til rolige og idylliske omgivelser. Og det får man i Faldsled. Her er fred og ro på en ren og velholdt havn med fine badestrande, grillpladser og en stor sejlerstue med plads til alle.

Havnen er omgivet af strand og skov. Øhavsstien går forbi og giver mulighed for lidt motion i den smukke natur. Vil man heller ud på vandet, benytter mange sig af gummibåd og jolle til at sejle til de små, nærliggende øer med mange ankerpladser og bademuligheder.

I Faldsled by liger mange boder med grøntsager og andet godt. TallerkenGalleriet er et besøg værd med et bredt udvalg fra øl til Den fine Skarø Is. Stensgaard Økologiske Gårdbutik ligger i cykelafstand, eller du kan handle hos Min Købmand, som kommer i bus hver dag kl 17 og henter de gæster, som vil i butikken. Ring senest kl 16 på 62 68 10 85 for bestilling af transport. Du kan også cykle til Dagli´Brugsen i Millinge, kun 5 km væk. Fiskerne i havnen har lejlighedsvis friske fisk til salg.

Vil du en dag til Fåborg, kan Telebussen bestilles på tlf. 63 11 22 55, dog mindst 2 timer før.

Velkommen til Faldsled Havn!

Læs mere

Havnepenge

  0 - 10 m135 Kr
10 - 12 m155 Kr
12 - 14 m175 Kr
14 - 16 m195 Kr
16 - 18 m215 Kr
18 m -245 Kr

Vand og internet er inkluderet i havnepengene.
Strøm for både < 18 m: 20 kr.
Strøm for både > 18 m: 50 kr.

Se iøvrigt opslag på havnen.

Autocampere

Autocampere er velkommen på Faldsled Havn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.
Der må parkeres på det grønne areal til højre på havnen, og der må benyttes borde, stole og markiser.

Pris pr døgn: 125 kr
Strøm: 20 kr.

Faldsled Havn

Fiskerstræde 1
5642 Millinge
Tlf. 21 28 49 60

www.faldsledhavn.dk
[email protected]