Solskinsøen Endelave i Kattegat

Mange sejlere fristes af den lille ø, den lille intime havn og øens hyggelige by. Havnen er udbygget med nye faciliteter og et ekstra bassin, så der nu er plads til 100 gæstesejlere. Der er mange nye grillpladser, en stor terrasse med krydderurter, køkkenfaciliteter og borde til alle gæster.

Når havnepengene er betalt, er alt inkluderet. Bad, vaskemaskine og tørretumbler, samt vand og strøm på broerne. Den yderste mole er et yndet sted at bade fra og stranden ved havnen tiltrækker badegæster, surfere og kajakker.
Som noget nyt, tilbyder havnefogeden rideture på Islænderheste om aftenen. Se mere her. Og der er trækketure for de små ved den lille indhegning bag havnens servicebygning.

Øen byder på en afvekslende natur og en by med indkøbsmuligheder, kro med gæstgiveri, posthus, bibliotek og bager. Gå en tur i den smukke landsby, som har bevaret sit gamle præg. Her er stadig gamle bindingsværkgårde- og huse og masser at se på. Der er gode vandreture, den længste på 13 km - få et kort hos havnefogden eller læs mere her. Bliver turen for lang, kan du leje cykler.

Øen er kendt for sine vilde kaniner, som især kan ses en sen eftermiddag eller om aftenen.

Luk
Luk

DK-8700 Horsens
T Tlf.: 75 68 91 50

Send en email

Havnefoged

Jørgen Holm

Havnefoged Jørgen Holm

Havnepenge

  0 -   8 meter130 Kr
  8 - 12 meter150 Kr
12 - 220 Kr

Inkluderet i havnepengene:
Strøm og vand på broerne
Bad
Vaskemaskine og tørretumbler.