Lystbådehavn i centrum af Ebeltoft

Havnen består af to adskilte bassiner, et bassin med gæstepladser for lystbåde og en lille, charmerende Fiskerihavn med typisk havnemiljø.

Havnen ligger i særdeles smukke naturomgivelser i Nationalpark Molsbjerge, så at sige midt i Ebeltoft. Havnebilledet er præget af Fregatten Jylland, som ligger i tørdok tæt på havnen. Den gamle købstad byder på mange oplevelser i gåafstand fra havnen - især bør nævnes det Gamle Rådhus, Farvergården og Glasmuseet.

Den gamle charmerende fiskerihavn fungerer stadig som fiskerihavn. Her kan du opleve den specielle maritime stemning med fiskekuttere, fiskere og redskabsskure, blandet i et hyggeligt miljø. 

På havnearealerne kan man købe friske og røgede fisk, besøge havnens caféer og restauranter, gå på opdagelse i havnens gallerier og arbejdende glasværksteder, besøge de små specielforretninger eller nyde solnedgangen fra molen.

I 2016 kan gæsterne benytte sig af den nye sejlerstue med køkken og udsigt til Mols Bjerge. Der er gratis Wi-Fi på havnen.

Lystbådehavnen består af en betonmole til større skibe op til 45 m's længde, 10 meters bredde og en dybdegang på 4,5 m. Den vestvendte mole er forbeholdt gæster og har pladser til større både op til 50 fod og 4,5 m's bredde og med en dybdegang på 3 m. Derudover er der 2 flydebroer mod øst.

Luk
Luk

Ebeltoft Trafik- og Lystbådehavn

Havnevej 15
8400 Ebeltoft
Tlf.: 20 33 59 87

Havnefoged

Hans Juul
Tlf: 20 33 59 87

Skriv til havnefogeden

Havnepenge

  0 - 10 m130 kr
10 - 14 m150 kr
14 - 20 m235 kr
20 -275 kr

Slæbested: 50 kr

Du kan betale havnepenge via MobilePay på tlf. 20 33 59 87