Allinge Havn - en rigtig Bornholmer Havn

Allinge Havn er en rigtig bornholmerhavn, sprængt ud i klippen. Den udsprængte granit er efterfølgende anvendt til opførelse af de solide havneværker og belægninger. Havnen er virkelig sat på landkortet med den store politiske festival Folkemødet, hvor der ofte er over 100.000 deltagere. Havnen ligger som byens centrum og omkranses af et spændende bymiljø med rigtig fine indkøbs- og spisemuligheder direkte på kajen, herunder alt i fisk.

Byens turistinformation er flyttet helt ned på havnen og servicerer gerne havnens gæster i det spændende område der omkranser havnen.

Området byder bl.a. på en ny stiforbindelse til Hammerhus store områder med helleristninger og meget mere - bl.a. beskrevet i fortællingen ”Sporet om folkemødet”. Cafestemningen breder sig helt ned på kajen og topper i uge 28 ved sommerens jazzfestival.

Byen rummer et helt unikt musiksted ”Gæsten”, hvor der er arrangementer med mange store navne under åben himmel hver dag i sæsonen. Det lokale bolche-kogeri viser, hvordan bolcher fremstilles, ligesom kunsthåndværkere stolt viser deres kunnen frem.

Gæster er velkomne i hele havnen, der er så populær, at man i den absolutte højsæson, kan gå over havnens inderste havnebassin på de gæstende både. Havnen har nye bade- og toiletfaciliteter, serviceautomat med altid opdaterede vejrprognoser samt koden til bad/toilet og trådløst internet. Der lukkes mellem yder- og inderbassinet ved hård pålandsvind.

I perioden 1/10 til 1/5 åbnes og lukkes porten dog kun på hverdage indenfor normal arbejdstid. Havnen kan anløbes dag og nat, dog ikke når sort kugle eller tre røde lanterner over hinanden er tændt - det betyder, at havnen er lukket.

Indsejlingsliniens 2 grønne lys, samt for- og bagbåke, viser den sikre indsejlingsretning til havnen.

Luk
Luk

Allinge Havn

Sverigesvej 13
3770 Allinge 

Tlf 56 92 23 28

Send en mail

Havnepenge

    <  7 m125 kr
  7 - 10 m195 kr
10 - 13 m235 kr
13 - 16 m300 kr
16 - 20 m360 kr
20 - 30 m525 kr
30 - 740 kr

Slæbested: 50 kr

Betal i automaten og spar 20 kr af ovenstående priser.
Prisen er inkl strøm, vand, bad og wi-fi.

Opkræves havnepengene ved båden, tillægges 20 kr til priserne.

Rabat: 8 overnatninger overalt på Bornholm giver den 2 overnatning gratis.
Ved 14 overnatning er 14 overnatninger gratis.