Aarøsund Lystbådehavn og marina

Aarøsund Lystbådehavn og Fiskerihavn

Midt i Lillebælt og ved indsejlingen til Haderslev Fjord ligger den hyggelige Aarøsund Lystbådehavn, som består af en marina og fiskerihavn. Med en central placering besøges havnen hvert år af ca 6.000 gæstesejlere, og mange anvender stedet til at skifte besætning i løbet af sommeren. Her er en dejlig natur og en smuk udsigt over det travle Aarøsund, hvor lystbådene fylder strædet. Den nye, handicapvenlige molesti fra sejlerhuset Perlen til fyret på molen er blevet populær for både gæster og fastboende. Langs stien, som er støttet af Friluftsrådet, er der flere steder bænke.

For enden at havnen ligger sejlerhuset Perlen som indeholder sejlerstue, køkken, toilet og havnekontor med betalingsautomat. Vand er inkluderet i havnepengene.  Der betales et tillæg på 10 kr for strøm pr døgn. Der er også en servcebygning ved service kajen med bad, toiletter og vaskeri.

Der er også havnegrill / ishus og Café ved færgelejet. Nærmeste indkøbsmulighed er Gammelbro Camping godt en kilometer fra havnen. På campingpladsen findes der stor legeland og indendørs swimmingpool og havnens gæster at velkomne. Aarøsund Badehotel byder både på en gourmetrestaurant og en krostue, og de smukke bygninger bidrager til atmosfæren omkring havnen.

Havnen har en god bedding for mindre fiskebåde, et slæbested og et værft. Der er skønne vandreture i området - se opslag på havnen.
I 2024 har havnen ledige sæson pladser. Kontakt formand Jørgen Andersen på mail: [email protected] eller tlf: 20 49 70 71

Læs mere

Havnepenge

  0 -   8 m145 kr
  8 - 10 m155 kr
10 - 12 m175 kr
12 - 14 m195 kr
14 - 20 m285 kr
Over 20 m385 kr

Der gives 2 dages rabat ved
forudbetaling for en uge.

Vand er inkluderet i havnepengene, el betales med 10 kr. pr. døgn.

Autocampere

Autocampere er velkommen på Aarøsund Lystbådehavn, og alle havnens faciliteter stilles til rådighed.
Pris pr døgn: 155 kr. + 10 kr for el.

Aarøsund Lystbådehavn Amba

Aarøsund Havn 28
6100 Haderslev
Tlf.: 74 58 48 63 / 21 76 18 63

Havnefoged
Lars Callesen
[email protected]