Årø Havn - Kattegats perle

Aarø ligger som det stille paradis i Lillebælt. En ø i fred med sig selv og sine gæster, hvor de lokale fiskere og sejlere er en del af det maritime miljø. Øen ligger ud for indsejlingen til Haderslev fjord og er et attraktivt sted at overnatte på vej gennem bæltet. Indtil genforeningen i 1920 var øen Tysklands nordligste ø, nu hjemsted for ca 160 beboere. De fleste bor i den lille by Aarø, idyllisk med smalle gader, stengærder og flotte slægtsgårde. Hent en folder om havnen her.

Havnen er også hjemsted for Aarøfærgen, som forbinder øen med Aarøsund. Her er de mest nødvendige faciliteter, men med få indkøbsmuligheder. Det mest nødvendige kan købes i grillkiosken på havnen, på campingpladsen eller på Café Brummersgård. Røget fisk kan købes flere steder på øen. Se lokal opslag om dagens tilbud.

Der er fine grillpladser på havnen, en lille legeplads og et fint krabbefiskeri til børnene. Den lille vingård Årø Vingård har vundet en lille håndfuld priser, og dyrker tre forskellige slags vine; Rødvin, Rose og Hvidvin. Besøg også lokale fiskeriforenings ”museum”, en lille hytte med mange spændende ting fra øens storhedstid som fiskerihavn.

Der er fine muligheder for at vandre, bl.a. til vildtreservatet Aarø Kalv. Overalt på Øen er der en smuk udsigt over havet. Hent en PDF fil over vandreture her. 

Luk
Luk

Aarø 2
6100 Haderslev
Tlf.: 74 58 49 70

Send en email

Havnefoged
Jens Hedegaard

 

 

Havnepenge

0 - 8 m110 kr
8 - 10 m120 kr
10 - 12 m140 kr
12 - 14 m160 kr
14 - 20 m250 kr
Over 20 m350 kr

Der gives 2 dages rabat ved
forudbetaling for en uge.